Der findes nok ikke nogen, der ikke kender til ordet stress. Der findes nok heller ikke mange, der ikke kender til at være stresset. Hvad stress egentlig er, er der nok mange flere, der har lidt svært ved at svare på. Der er nemlig meget stor forskel på at være lidt stresset til tider, og så at være ramt at “rigtig” stress. En lille smule stress er faktisk sundt, og noget som hjernen har brug for.
Psykiatrifonden har en rimelig klar forklaring på dette. Kortvarig stress beskrives som en tilstand der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Hvis man eksempelvis kan se en bil komme susende lige mod en, vil stress i hjernen hjælpe dig med at håndtere situationen. Længerevarende stress beskrives derimod som en trussel mod helbredet. Det er ofte, men langt fra altid ens arbejde der er skyld i stress. I mange situationer er det på grund af et press, hvor man ikke selv nødvendigvis har indflydelse på, hvad der sker.
Kortvarigt stress beskrives som noget der varer i op til en time. Det er altså ikke farligt at ligge helt på den anden ende for en kort stund. Når man kommer udover denne time, er det ikke længere gavnligt for kroppen. Begynder det at varer markant længere tid, er det at det begynder at være skadeligt.
Psykolog Nord, der er en psykologpraksis med afdelinger i Aarhus, Odense og Aalborg beskriver det således “Mennesket er fra naturens side i stand til at klare en vis portion stress, men fortsætter belastningen over længere tid, og kræver den flere ressourcer, end vi har til rådighed,”.
Stress handler nemlig i bund og grund om, at de krav der stilles er større end de ressourcer, der er til rådighed. Disse krav kan være fra ens arbejdsplads til ens familie, venner og omgivelser. Ressourcerne kan være alt fra de menneskelige til økonomiske eller fysiske.
