Sådan gør du arbejdsdagen behagelig

z11

Vi bruger enormt mange timer på vores arbejdsplads hvert år. Derfor er det vigtigt, at vi føler os godt tilpas, når vi er på arbejde, så arbejdsdagene bliver så komfortable som muligt. Heldigvis kan du med små tiltag selv gøre en kæmpe forskel.

Behageligt fodtøj

Uanset hvilken branche, du arbejder i, er komfortabelt fodtøj essentielt. Det forkerte fodtøj kan resultere i ømme fødder og tunge ben, mens det rette derimod hjælper med at holde ben og fødder energifyldte dagen igennem. Nogle arbejdsstillinger kræver, at man klæder sig professionelt, og præsentable sko kan ofte være ubehagelige at have på en hel dag. Dette kan heldigvis nemt løses med et par indlægssåler fra Scholl, der sørger for at dine fødder træder på et blødt underlag, uanset hvilke sko du har på.

Skiftetøj

Det er altid en god ide, at have en ekstra skjorte eller T-shirt liggende på kontoret. Det giver dig mulighed for at skifte bluse på en varm sommerdag, eller hvis du lige vil friskes op inden et møde.

Noget køligt til sommervarmen

Med de høje danske sommertemperaturer, der er på programmet lige nu, kan varmen hurtigt gøre os utilpas. Det kan nedsætte koncentrationsevnen og effektiviteten, og derfor er det vigtigt, at temperaturen på arbejdspladsen er behagelig. Hvis der ikke er et klimaanlæg, kan det klart anbefales at investere i en lille blæser, der kan stå på bordet og give dig lidt ekstra luft. Husk også at drikke masser af vand.

Husk at bevæge dig

De fleste af os sidder stille det meste af arbejdsdagen, og det kan være sundhedsskadeligt. Stillesiddende arbejde kan nemlig resultere i dårligt blodomløb og svækkede muskler og knogler. Derudover er det svært at opretholde et sundt stofskifte, hvilket øger sandsynligheden for at blive ramt af en række livsstilsygdomme. Derfor er det vigtigt at bevæge sig i løbet af dagen. Gå et par runder på kontoret i pauserne og stå gerne op noget af arbejdsdagen, hvis det er muligt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *